torsdag den 26. april 2012
Strikkekonkurrence
I forbindelse med at jeg var en tur forbi studiet hos TV SYD i går og fortælle om vores strikkeprojekt udskrev de en strikkekonkurrence:
Hvis du har lyst til at bidrage med noget strik til vores udsmyknings-projekt kan det indsendes til TV SYD - som har sat 1000 kroner (!!!) på højkant.
De trækker lod blandt alle dem som sender ind - deadline er 3. maj
Det var i øvrigt en rigtig, rigtig fin oplevelse at blive inviteret i studiet!
De var dygtige til at få mig til at føle mig afslappet og godt tilpas, og så virkede de sgu oprigtig interesserede i dét jeg render rundt og laver.
Du kan læse mere om vores Giro-Strikke-projekt lige her.
Og hvis du ønsker at se udsendelsen er det her du skal klikke (Jeg går på 18 minutter inde i programmet)
Og husk endelig; hvis du har tid og lyst til at hjælpe med at hænge alle de strikkede herligheder op, så mødes vi 4. maj - og vi kan bruge AL den hjælp vi kan få!
Kontakt mig gerne på hej@trinekok.dk
onsdag den 25. april 2012
TV tur/retur
I aften er jeg inviteret i studiet for at fortælle om strikkeprojektet *I knit Horsens*...
Projektet nærmer sig efterhånden sin afslutning - der er ikke længere meget tid tilbage at strikke færdig i, men til gengæld har jeg lyserøde herligheder stående her ved siden af mig i både pose og sæk!
Vi har været i gang i det meste af en halvt år nu, og som med så meget andet håndarbejde har det været en både rummelig, hyggelig og langsommelig arbejdsproces.
Men der har været godt med kaffe og snak undervejs!
Vi har én sidste strikkecafé tilbage - tirsdag 1. maj mødes vi 18-20 på Café Gran i Horsens.
Til gengæld er vi fremme ved den sjove del nu:
Vi mødes i Horsens 4. maj klokken 10 foran KUBEN - og derfra går vi ud i byen og hænger alt det smukke, delikate, finurlige, mærkelige og morsomme strik op!
Jeg håber vi kan nå at blive færdige på den ene dag - og jo flere hænder, des bedre...
Kom gerne og leg med, det bliver en rigtig hyggelig og sjov dag!
Men først:
Husk at se tv i aften. Og kryds fingre for at jeg ikke bliver helt mundlam af sceneskræk (ahh, mon dog??)
Programmet hedder 'En god halv time', det bliver sendt på TV SYD klokken 17.30 og igen 19.55

tirsdag den 24. april 2012
En tur på landet - anbefaling!
Vil du finde en garnforretning med sjæl og kyndig vejledning skal du ud og køre!
Der er ingen anden vej til Katrinelund end den lange, naturskønne landevej mellem Horsens og Silkeborg - til gengæld er både køreturen og destinationen hele besværet værd!
Katrinelund er en gårdbutik, indrettet i tilbygningerne - og bugnende fuld af garnglæde og farvelademylder.
Lene forhandler mange af de lækre uld-kvaliteter, og udover de almindeligt kendte strikdesignere udarbejder hun også egne strikkeopskrifter (og se, dét synes jeg jo bliver rigtig spændende lige dér!)
Du kan se mere af hendes udvalg her, men du skal være opmærksom på at der gemmer sig flere lækkerier i den fysiske butik, end der gør i webshoppen (- som ellers er rigeligt indbydende!)
Jeg fik hurtigt det meste af en time til at gå med at snuse rundt derude på landet, og Lene havde god tid og var rigtig behagelig at sludre med. Og havde jeg det mindste spørgsmål stod hun klar med hjælp!
Lene er også at finde i Grib Garnet's kursusprogram, det tror jeg er rigtig godt set fra arrangørernes side!
fredag den 20. april 2012
Karma-regnskab og strikkebutikker...
På facebooksiden er jeg for nylig blevet spurgt om ikke jeg vil anmelde strikkebutikker?
Og jo - det kan du lige bande på jeg gerne vil! Eller nej, det vil jeg faktisk ikke...
Lad mig forklare:
For mig at se er en anmeldelse det samme som at stille sig til doms over andre. Not my style.
Hvad der er rigtigt for nogen kan være forkert for andre. Hvad jeg kan lide behøver ikke være dét du står og har brug for. Det jeg gerne vil bruge tid og penge på, er helt sikkert ikke det samme som dig.
Så nej. Jeg vil ikke anmelde noget som helst.
Men JO, for katten - jeg vil rigtig, rigtig gerne fortælle om de strikkebutikker jeg synes allerbedst om, og vil give mine allerbedste anbefalinger.
God karma avler god karma. Og et godt produkt eller en god butik skal have lige præcis al den ros og anerkendelse den fortjener!
Hvis man har noget godt og smukt at sige skal det råbes højt. Og har man ikke dét - så hellere lade være...
Ét eller andet sted i det store karma-regnskab er der helt sikkert også nogen der vil anbefale mine produkter og min lille butik - hvis de synes den er det værd.
Og på den måde går det hele lige op!
Lige om lidt har jeg faktisk en rigtig god anbefaling klar - til én af de hyggeligste strikkebutikker jeg kender!
mandag den 16. april 2012
Månedens bedste gratis!
Der er mange, mange argumenter for at blogge.
Også for at blogge professionelt!
MoJo og WebWoman har i fællesskab skrevet en bog om hvorfor du bør blogge for din virksomhed.
Jeg har kastet et meget hurtigt blik på den (den er KUN lige udkommet her til morgen!) - og jeg er allerede overbevist om at D'damer Monica og Lisbeth kan inspirere selv den mest forhærdede blog-forskrækkede virksomhedsejer.
E-bogen er oven i købet gratis, og den kan hentes lige her
God fornøjelse med DIT bloggeri.
Har du en blog til din virksomhed? Du meget velkommen til at lægge et link til inspiration og glæde for os andre!
lørdag den 14. april 2012
onsdag den 11. april 2012
Signatur
| Morgenstund på hjemmearbejdskontoret |
Jeg er fan af Pinterest. Hvad med dig?
Jeg er selvfølgelig meget, meget omhyggelig med ikke at anvende billeder her på mine blogs som jeg ikke har rettigheder til - men derfor bruger jeg stadig Pinterest som én af mine vigtigste inspirationskilder.
I disse dage skriver jeg på dét som gerne skal ende med at blive min første e-bog. Og ja, jeg skriver første. For jeg har mange andre bøger oppe i ærmet, så mange at jeg nærmest snubler over mig selv i mine forsøg på at afgøre i hvilken rækkefølge jeg skal skrive dem.
Jeg er ved at drukne i kreativ skrivetrang, faktisk.
En anden side af e-bogs-skriveriet handler om det grafiske.
Og her kommer Pinterest som sendt fra himlen!
Jeg ønsker mig, at Meraki og mine e-bøger får en tydelig og genkendelig signatur. En grafisk identitet.
Og her kan du følge med i hvilken stil, hvilke stemninger jeg for øjeblikket bliver tændt af.
En dag bliver det hele puttet i en stor blender, og mixet godt sammen af en grafiker (jeps, sådan én har jeg nemlig også oppe i ærmet, og jeg glæder mig til at vise jer hendes fantastiske arbejde når vi er klar!) - og så ender det med at blive Merakis signatur.
All in good time!
mandag den 9. april 2012
Sprudlende skaberglæde - også på nettet
Af Trine Kok,
Udgivet i 'Håndarbejde i skolen', maj 2010
Hvor mange gange har vi efterhånden lagt ører og bævende hjerter til floskler og udsagn om at håndarbejde ikke længere er moderne, eller at skaberglæden er ved at dø?
Udsagn, der ikke levner meget tvivl om, at håndarbejde bliver nedprioriteret, at ingen længere laver noget selv - fordi det jo slet, slet ikke kan betale sig - ja måske endda udsagn, som levner frustration i undren over, hvorvidt skaberglæden i sin rene form ikke længere kan finde sin berettigelse i barneskolen.
Glæden ved håndens arbejde er adskillige gange blevet udråbt til en dødssejler.
Jeg har personligt ikke tal på de gange, jeg tålmodigt har svaret på undrende spørgsmål eller hørt og læst udsagn som:
"Det kan ikke betale sig at strikke, når alt kan købes meget billigere"
"En moderne kvinde har ikke brug for fingersnilde og håndarbejde"
"Hvorfor sy selv, når moden er så flygtig og oven i købet billig"
"Håndarbejde er lavstatus og en sur pligt"
"Det er ikke muligt at kæmpe for en kvindekamp og håndarbejde på samme tid"
"Det er kedeligt"
"Ingen ved længere hvad traditionelt håndarbejde er"
"Er det ikke nemmere bare at smide ud - og købe noget nyt i stedet2
Men kom lige tættere på. Ja helt tæt, jeg skal nemlig lige hviske dig noget. Er du klar...? Så lyt lige godt efter...
Det er noget SLUDDER!
Glæden ved at skabe - eller DIY (do it yourself), som det meget mundret kaldes i disse multikulturelle tider, - lever i bedste velgående - det hverken kan eller vil vi komme uden om, og da slet ikke i dette forum af skabende ildsjæle.
Vi mærker det jo selv, når vi fordyber os i materialerne, der flyder mellem vores hænder, når vores blik rettes indad - ind mod den dybe afgrund af idémylder, ind mod visionerne, der vælter frem, når vi lader kreativiteten tage over, ind mod mulighedernes dybe brønd.
Ind mod glæden ved at skabe, ind mod stoltheden over at sætte aftryk på den virkelighed vi lever i.
Vi ser det jo i vores elevers øjne, når de bliver grebet og får lyst til at eksperimentere og sprudle.
Vi tror ikke på dommedagsprofetierne over vores fag, vores hjerteblod - for de er ikke sande!
Og ét af de steder, hvor skaberglæden blomstrer lystigt i utallige afskygninger er internettet, der intet mindre end bugner af kreative sjæle, der blomstrer af skaberlyst og fortælleglæde - og som hellere end gerne øser ud af deres erfaringer og ideer.
Internettet er en kæmpe portal til inspiration - og her får du et lillebitte udpluk af de mange, mange blogs og hjemmesider, der oser af skabertrang og byder på dygtige damer, som hellere end gerne inspirerer, undrer sig, fortæller og deler ud af deres glæde ved at være fingersnilde:
Rappedikke
Christina skriver om livet i stort og småt, og især om sine smukke, retroinspirerede syprojekter. Hun er altid kvik på tasterne med hjælp og laver også instruktioner, som er lige til at gå til.
Ea-o
Anne Dorthe er lærer og underviser blandt andet i håndarbejde. Hendes blog er spækket med pragtfuld håndarbejde, dejlig inspiration og praktiske anvisninger - og så er hun kvinden, der har formået at filte Tintins hår!
Aalerusen
Julia er intet mindre end en strikke-kunstner - med pinde og uld i alle regnbuens farver frembringer hun de smukkeste kreationer og deler gerne ud af sin viden.
Connecting The Dots
Astrid er en kreativ ildsjæl og hendes side oser af spændende syprojekter, inspiration, lækre billeder og gode henvisninger.
Karen Marie
Karen Marie behøver vist ingen nærmere introduktion. Hendes blog er et underfuldt farvespræl, som får det til at krible i fingrene.

Etiketter:
håndarbejde,
inspirere,
skrive,
udgive
onsdag den 4. april 2012
Har I ikke mere lyserød?
I dag er strikkeprojektet I *knit* Horsens omtalt i Horsens Folkeblad.
Julius har endda lavet en tegning...
Jeg elsker, at vores strikkecafeer rummer alt fra 8-årige Maria, der har lært at slå sine første masker op sammen med os - til 84-årige Ruth, der cykler gennem regnvejr, for at komme ned og strikke videre på dét hun selv smilende betegner som 'det mest tåbelige projekt hun nogensinde har hørt om'.
Håndarbejde kan så meget mere end blot være pænt, nyttigt eller en måde at få sin tid til at gå på - håndarbejde kan også samle mennesker og skabe nye relationer, der ellers ikke ville være opstået.
Påskeplan
Påsken involverer to projekter;
Det ene foregår på min computer, og handler om strik!
Det andet foregår i min sofa, og handler om strik!

mandag den 2. april 2012
Skizofreni
Jeg er igang med en større mental oprydningsproces i disse dage.
Øvelsen består i at få gjort klart for mig selv, hvornår jeg er Hverdagsjunkie og privat - og hvornår jeg er Meraki og professionel.
Grænsen er ikke umiddelbart let at sætte op, for jeg kan ikke brække mig selv over i to halvdele - eller sætte vandtætte skodder op imellem de to dele af mit liv og min passion.
Passion.
Det er i bund og grund det der er omdrejningspunktet.
Og jeg er passioneret i mit private såvel som mit professionelle liv.
Men der er stadig forskel.
Meraki har vokseværk.
Min professionelle passion er ved at blive sat i system, og det er en både en meget svær og en meget sund proces!
Min pung siger det meste; der ligger tre sæt forskellige visitkort, alle med mit navn på.
Det er tungen lige i munden.
Men min vej bliver tydeligere for hver dag!

Abonner på:
Indlæg (Atom)