 |
Ane Friis - speedsnakkende projektleder og sociolog.
Ane arbejder blandt andet med mad og forbrugermønstre - og blogger her om sine mange betragtninger |
Jeg kan blive så begejstret over gode idéer, at jeg slet ikke kan være i mig selv!
Er der nogle bestemte materialer eller fysiske rammer, der kickstarter din kreativitet?
Nej! Eller jo. Eller...?
Altså min kreativitet?
Har nok egentlig ikke helt styr på, hvad min kreativitet er eller indebærer - men jeg får fx sindsygt meget lyst til at tæske noget træ sammen, hvis jeg ser nogle fine planker og søm og hammer i alarm-farlig afstand.
Og jeg får lyst til at tegne, hvis jeg ser nye tuscher - men er pivringe til det, så jeg punkterer altid øjeblikkelig det projekt.
Men der er faktisk ét sted, hvor der for mig altid er garanti for kreativitet - eller idéudvikling om man vil! Jeg har været håndboldinstruktør i KFUM's idrætsforbund sammen med de mest fantastiske og mestforskellige mennesker - og indkredset i rammen af dem - DER føler jeg mig med garanti ALTID kreativ. Skræmmende meget nærmest!
Var du kreativ som barn?
Altså det med at være piv-ringe til at tegne, male og kreere noget med hænderne - det talent er jeg født med!
Så jeg var ikke kreativ i dén retning. Men har altid være ret god til at fikse på handyman-løsninger, fx brugte jeg en hel eftermiddag på at spænde vores håndskubbede plæneklipper fast til vores markræser, blot for at konkludere, at farten i første gear var for hurtig til at Hr. Slåer ville slå noget som helst.
Men løsninger af den art har jeg nok altid være kreativ med.
Måske kreativ faktisk på nogen måder forbindes med noge uigennemtænkt for mig? Min kæreste operere med en betegnelse han kalder "Friiser-løsninger", hvilket henviser til, at jeg ikke har haft tålmodighed til at få ting hængt op eller sat sammen på den traditionelle (sikre) måde - og i stedet bare griber til noget i skuret og får det banket op.
Når noget skal være - så skal det være nu, og så går jeg meget lidt op i detaljerne = en ægte "Friiser-løsning"
Så når jeg har hørt "Hold da op, hvor kreativt"
kunne de lige så godt ha sagt "Hvad har du gang i? Jeg har aldrig set sådan en omgang sjask før?"
Hvad betyder din kreativitet for dig?
Det betyder, at jeg er en god ansat.
At jeg fungerer godt i mit job, som stort set hele tiden byder på idéudvikling af forskellig art.
Dermed betyder det også, at jeg ser det som en virkelig stor styrke i mit arbejdsmæssige virke, da en meget stor del af det jeg kan byde ind med og er god til, er at krydre min teoretiske virke med gode ideer og kreativitet.
Hvad tænker du om ordet/begrebet 'kreativ'?
Jo mere jeg skriver mig ind i det - jo mere opmærksom bliver jeg på, at 'kreativ' for mig er sådan et lidt fy-ord, når man ikke er kreativ på tegne-male-garn-måden.
Altså, jeg ville fx aldrig bruge betegnelsen kreativ om mig selv. Og jeg hører aldrig nogen bruge betegnelsen i forbindelse med mit arbejde.
I vores arbejdsverden er man ikke kreativ, det synes at give associationer til noget mere tilfældigt, ustruktureret, uambitiøst?
Men til gengæld er jeg ivrig for at blive italesat som værende idérig, initiativrig og innovativ!
Man er 'first mover' eller 'fast second', man har et drive, en energi, man er nytænkende, skabende, i bevægelse - alt sådan noget, men aldrig kreativ.
Det er egentlig en smule interessant? At kreativ ikke er en betegnelse jeg vil anvende om mig selv, selvom jeg nok synes, at jeg egentlig på nogen måde er kreativ - men det er ligesom bare mere et slags fy-ord i min verden?
Hænger kreativitet sammen med en bestemt følelse?
Det hænger sindsygt meget sammen med begejstring.
Begejstring, begejstring, begejstring - endnu mere begejstring. Og så punkteret... punkteret... fuldstændig punkteret. Men hov! Begejstret, begejstret - ordene vælter ud af mig igen (kan tale seriøst hurtigt, særligt når jeg er begejstret). Åhh... handlingslammet! Er gået i stå! Er der ikke nogen andre der vil tage over lidt? Bare gøre ét eller andet? (Seriøst - er der ikke nogen af jer kreative mennesker, som lige kan tegne mig gennem denne her proces? Tror jeg ville gøre mig knald-godt i karikeret miniature.. optræder gerne som dyr, hvis det er?)
Jeg oplever tit, at jeg kan blive så begejstret over gode ideer, at jeg slet ikke kan være i mig selv. Og ingen ord synes ligesom stærke og tydelige nok til at illustrere, hvad der skaber denne gigantiske begejstring. Måske det netop er den gigantiske begejstring der nogen gange gør det svært for mig at komme fra idé til handling. Kan blive helt passiv af at være totalt fyldt med ideer. Og så punkterer jeg ofte. Måske bare for en stund. Og jeg elsker hvis nogen samler mig og ideerne op, og hjælper os på rette kurs. I det hele taget ELSKER jeg at udvikle, og er meget lidt pjattet med at lukke ned og snøre til.
Er du nogensinde løbet tør for ideer? Hvad gjorde du?
Nogen gange ville jeg nærmest ønske, at jeg løb lidt tør.
At få ideer er også et kæmpe pres. Det bidrager til en følelse af, at noget kan være bedre, vildere, mere interessant og nyskabende (paniksved over at gøre noget, som allerede er totalt outdatet - jeg er bare ikke faldet over det site på nettet!)
Så snart en idé til at udvikle et projekt dukker op, så kan det være virkelig svært at stille sig tilfreds med projektets faktiske tilstand, også på trods af at al logik fortæller, at forandringer ikke er mulige.
Nogen gange - bare nogen gange - kunne det være fedt nok at kyle "Ej, vi ku også lige..." langt væk og erstatte det med "Det er ikke muligt, det kan ikke lade sig gøre". Det vil være langt nemmere.
Og vupti, så skrev jeg mig ind i de samfundsmæssige bevægelser, hvor vi er dynget til i frihed med tilhørende ansvar for egen lykke, og hvor de uendelige mange muligheder nogle gange kan blive en byrde.
Men hvor kunne det ind imellem være dejligt med en miniferie i 'skemaet' med krav om at følge det slavisk, fuldstændig ansvars- og idéforladt.
Er kreativitet et valg eller en tilstand?
Jeg tror man skal have et fundament - eller bidder af fundamenter - at stå på, før man kan folde sig ud.
For nogen er en brændende platform et incitament, men for mange tror jeg også det handler om tryghed og sikkerhed.
Når jeg føler mig sikker i mit job, når jeg føler mig sikker på mine faglige kompetencer, når jeg har styr på min private base - så får jeg rum og luft til at turde tage chancer og til at sigte endnu højere. Jeg bliver ambitiøs med min kreativitet, når mit fundament er sikkert!
Er kreativitet vigtig - set i samfundsmæssigt perspektiv?
Bestemt!
Jeg tror helt sikker, at vi langt hen af vejen skal leve af kreativitet og innovation i et lille land som Danmark.
MEN - jeg synes også der er gået absolut inflation i plusord som netop 'kreativitet' og 'innovation'.
I hvilken stillingsbetegnelse står der fx, at man skal være stabil, rolig og fornuftig? Hvem vil med stolthed i stemmen betegne sig selv som en person, der er virkelig god til at møde til tiden, holde tingene glidende, skaber solide rammer, har overblik? Hvor er begejstringen for disse værdier forsvundet hen?
Vi skal allesammen være så skide unikke - med en fantastisk evne til at se nye muligheder, forfølge det umulige med lyst til at kaste os hovedkuls ud i nye projekter så snart chancen tilbyder sig, og også selvom den ikke gør.
Men sagen er jo, at vi samfundsmæssigt befinder os i en tilstand, hvor vi higer og higer efter stabilitet. Vi dyrker familielivet og budgetplanlægning som aldrig nogensinde før, og alligevel forcerer vi kreativitet og innovation frem over alt.
Så ja - kreativitet er vigtig, men hold kæft, hvor skal vi holde fast i fundamentet.
Vi skal holde fast i at se styrken i forskelligheden!
Nå. Og med det sagt, så synes jeg at kreativitet er kæmpe vigtigt set i et samfundsmæssigt perspektiv.
Kreativiteten skal underbygge, at vi som medborgere, forbrugere og væsner med kærester, familier og kæle-mink bliver ved med at stille spørgsmål. At vi bliver ved med (eller starter med) at undre os.
Et fundament af dynamisk kreativitet skal give os muligheden for at forholde os kritiske på den gode måde. Kritiske på måden, hvor det handler om gennemskuelighed.
Krisen har givet os et stort behov for at skrælle lag af. For at tage den korteste vej til målet. For ærlighed og gennemskuelighed. Og knytter vi disse behov til kreativitet som drivkraft, så tror jeg på, at vi bevæger os i en sund og god retning. I en retning, hvor vi er skarpe fordi vi tør vende tingene på hovedet. Hvor vi er skarpe, fordi vi kan se andre og nye sammenhænge. Hvor vi er skarpe, fordi vi har energi til at anvende kreative løsninger, der fungerer i vores hverdag.
Med andre ord skal kreativiteten sikre, at vi ikke får en flok medløbende nikkedukker, der følger regler og kontrol i blinde - men at vi i stedet får opmærksomme, engagerede, levende og sjove individer, som ønsker at spørge og bidrage til vores samfunds udvikling.
Skabt til at skabe er en perlerække af vidunderlige, dygtige og inspirerende mennesker - som alle svarer på hvad kreativitet og skabertrang betyder for dem.
Skabt til at skabe er intet mindre end et forsøg på at danne et billede af hvad kreativitet er og kan!
